Størrelsesguide

Størrelsesguide

Når du skal finde din hunds nye udstyr, så er det allervigtigste at du måler din hund. Tag ALDRIG udgangspunkt i din hunds gamle udstyr, for producenten kan have ændret på modellerne. Mål heller ALDRIG din hunds gamle halsbånd, for alle mål er opgivet til sidste hul, og ikke hele halsbåndets længde.

Sådan finder du den rigtige størrelse:

HALSBÅND

Mål din hund rundt om halsen med et målebånd, som vist på billedet ud for A. Husk at der skal være plads til 2 fingre, så halsbåndet ikke sidder stramt.

Nu har du målt din hund, og har fundet hundens halsmål og dette tal finder du i størrelsesskemaerne på alle halsbånd.

SELER

Du skal finde både halsmål og brystmål på din hund, og det gør du ved at måle din hund med et målebånd rundt om halsen og om brystet, som vist på billedet ud for A + B. Husk at der skal være plads til 2 fingre, så selen ikke sidder for stramt. Når du har målt din hund, så har du to mål, og med dem finder du den rigtige størrelse i størrelsesskemaerne på alle seler.

HUNDETØJ

Mål din hund, som foreskrevet ovenover ved SELER, og mål også din hunds ryglængde, hvis der under det ønskede hundetøj er opgivet en ryglængde. Det er ikke alle modeller der har opgivet dette mål. Du finder din hunds rygmål ved at måle fra start på halsen og til start på halen, som vist på billedet ud for C

HUNDELINER

Her er en guide til hvilken bredde på linen du skal vælge:

Dette er kun en anbefaling. Jo bredere line, jo tungere line.

1,0 cm bredde

Til hvalpe og meget små hunde

1,5 cm bredde

Til små og mellemstore hunde

2,0 cm bredde

Til mellemstore og store hunde

2,5 cm bredde

Til store hunde